Kære TIK Minigolfere
Dejligt at se at så mange af jer er kommet godt i gang med at spille minigolf på banerne.
Nu nærmer efteråret sig selvom det i skrivende stund er flot sensommer – så derfor bliver vi nødt til at ændre lidt på træningstiderne fra 1. oktober, da det bliver tidligere mørkt.
Vi vil derfor som udgangspunkt tilbyde fællestræning:
Fredag og søndag kl. 10-12 – hvor der som tidligere vil være en træner til stede.
Mandag og torsdag er træningen flyttet til kl. 16-18 – og her vil vi forsøge at have en træner til stede så ofte som muligt, men da de fleste af os fortsat er på arbejdsmarkedet, kan vi ikke love, at der altid vil være en træner til stede, men så håber vi I vil hjælpe hinanden og dermed også lære hinanden bedre at kende.
Vi skal også lige huske jer på, at vi holder klubeftermiddag lørdag den 29. september kl. 13-15 i TIK klubhuset, så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så gør det nu til minigolf@tik.dk
Vi glæder os til at se jer alle.